Afsætningskanaler

BENYTTER DE DEN RIGTIGE?

SKAL DE VÆLGE EN ANDEN FORHANDLER, eller har De endnu ikke fundet den rette til at afsætte Deres produkt? Så tilbyder TofKo hjælp til at finde den rette afsætningskanal.

NÅR DERES VIRKSOMHED STARTER på et nyt marked, eller lancerer et nyt produkt, består en stor del af indsatsen i at finde den rette forhandler, agent eller importør. Deres virksomhed ønsker at udnytte de nuværende afsætningskanaler bedre - eller nye kontrakter skal forhandles. Det kan være hårdt og krævende arbejde, som tager tid. Derfor er TofKo klar til at lede Dem på sporet af en samarbejdsform, der sikrer stabil afsætning i lang tid fremover.

VALGET AF AFSÆTNINGSKANAL må betragtes som et strategisk valg. På den ene side gælder det om ikke at udelukke muligheder. På den anden side handler det om at undgå de tvivlsomme forbindelser. I det lange løb vil den tid, De bruger til at overveje målene forude for Deres indsats, dog spare Dem for problemer og senere udgifter.
    
Der kan være en del ubesvarede spørgsmål, f.eks.:

  • Har vi tilpasset produkt og marked til hinanden?
  • Hvilken form for samarbejde passer til vores ideer?
  • Hvad skal indgå i aftalen?
  • Hvordan får vi dækket vores omkostninger?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige afsætningskanaler?

TOFKOS KONSULENTER søger efter en ny agent eller forhandler til Dem, og giver råd om blandt andet samarbejdskontrakter, salgs- og leveringsbetingelser.

DET ER EN TILLIDSSAG at finde og bevare den rette afsætningskanal, og det vil TofKos konsulenter vise respekt om. Vi vil vejlede Dem om, hvordan De vælger rigtigt og får opstillet fornuftige krav og politikker for samarbejdet.

TOFKO BENYTTER SIG AF FLERE SØGEKILDER for at finde den samarbejdsform og de kontakter, der passer til netop Deres virksomhed. Og vi medvirker aktivt, når der skal forhandles og formuleres kontrakter, som passer til virksomhedens salgskoncept.

I SAMARBEJDE MED DEM, vurderer vi, hvad der passer bedst til virksomheden. Vi har stor forståelse for, at arbejdet kan være fortroligt, og har mulighed for at lave en anonym søgning af samarbejdspartner.

TOFKO HAR NETVÆRKET I ORDEN, så ring gerne og hør nærmere.